- Wilke
- Copenhagen, Capital Region
- Full-Time
- 31 days ago
Data Insights Consultant i København eller Aarhus.
Before you go
Before you leave us, sign up for our email alerts
We don't do job spam, just the best digital jobs delivered straight to your inbox.
Data Insights Consultant i København eller Aarhus: our view in 3 lines...
- The Role:This role is for an experienced analyst who turns quantitative data into recommendations for private and public sector clients.
- The Person:The person will define analytical approaches, design questionnaires, analyse and interpret data, produce reports and presentations, and advise customers on recommendations.
- Requirements:The ideal candidate has at least 3 years of experience as an analyst, a relevant candidate degree, strong quantitative skills, statistical analysis methods, and experience with R, SPSS or Q.
About the role
Vil du arbejde med kvantitativ analyse fra den indledende problemstilling til den endelige anbefaling? Og motiveres du af at bruge data til at skabe et klart beslutningsgrundlag for kunder?
Vi søger en Data Insights Consultant til vores team i København eller Aarhus.
Hos Wilke arbejder du med både private og offentlige kunder på projekter, hvor analyse skal omsættes til konkrete forretningsmæssige beslutninger. Det kan eksempelvis være evaluering af kundestrategier, segmentering, brandpositionering, konceptudvikling, produkt- og pristests eller andre skræddersyede analyser.
Som Data Insights Consultant vil du
- Indgå i projektteams og være med til at definere den analytiske tilgang til kundens problemstilling
- Udarbejde spørgeskemaer og sikre, at undersøgelsesdesignet understøtter det spørgsmål, analysen skal besvare
- Arbejde med databehandling, kvantitativ analyse og fortolkning af resultater
- Udarbejde rapporter, præsentationer, konklusioner og anbefalinger
- Have direkte dialog med kunder og deltage i kundemøder sammen med den kundeansvarlige
- Rådgive kunder med udgangspunkt i data og deres forretningsmæssige behov
- Have ansvar for egne projekter og sikre fremdrift, kvalitet og deadlines
Du får mulighed for at arbejde bredt med forskellige typer analyser og kunder og samtidig udvikle dine kompetencer inden for både analyse og rådgivning. Vi lægger vægt på faglig sparring og på, at man hjælper hinanden på tværs af projekter og kompetencer.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har minimum 3 års erfaring som analytiker, eksempelvis fra et analyseinstitut, mediebureau, konsulenthus eller en analyseafdeling
- Har en relevant kandidatuddannelse, f.eks. cand.merc., cand.oecon., cand.scient.pol., cand.merc.(mat.) eller tilsvarende
- Har en stærk kvantitativ profil og solid erfaring med statistiske analysemetoder
- Har erfaring med R, SPSS, Q eller tilsvarende analyse- og databehandlingsværktøjer
- Er vant til at arbejde med komplekse datasæt og kan identificere de vigtigste mønstre og sammenhænge i data
- Kan formidle analytiske resultater klart og præcist – både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk
- Arbejder struktureret og har blik for både detaljer og det overordnede formål med analysen
- Kan drive egne opgaver og projekter, men samtidig trives med tæt samarbejde i et team
- Har lyst til at være i dialog med kunder og omsætte analyse til anbefalinger, der kan bruges i praksis
Det vigtigste er ikke, at du kan alle metoder på forhånd. Vi søger en stærk analytiker, der kan forstå en problemstilling, vælge den rigtige tilgang og formidle resultatet, så det giver mening for modtageren.
Hvem er Wilke?
Wilke er en dansk rådgivnings- og analysevirksomhed, der hjælper virksomheder og organisationer med at træffe bedre beslutninger gennem data, analyse og rådgivning.
Vi arbejder med nogle af Danmarks største virksomheder og organisationer og løser både faste analyseopgaver og mere komplekse, skræddersyede problemstillinger.
Vi har kontorer i København, Aarhus og Odense og lægger vægt på et stærkt fagligt miljø, hvor man arbejder tæt sammen på tværs af teams. Du får en fleksibel arbejdsdag med mulighed for hjemmearbejde, men vi ser kontoret som et vigtigt sted for faglig sparring og samarbejde.
Det sociale fællesskab er også en vigtig del af Wilke. Vi vil gerne være en arbejdsplads, hvor man føler sig godt tilpas og som en del af holdet – uanset om man trives bedst med den gode faglige samtale over en kop kaffe, fælles aktiviteter med de nærmeste kolleger eller større arrangementer på tværs af organisationen. I løbet af året har vi derfor både lokale aktiviteter på vores tre kontorer og fælles arrangementer, hvor kolleger fra hele Wilke mødes. Det vigtigste for os er, at du har lyst til at bidrage til et fagligt stærkt og inkluderende fællesskab, hvor der er plads til forskellige personligheder, perspektiver og måder at arbejde på.
Interesseret?
Hvis du kan se dig selv i rollen som Data Insights Consultant hos Wilke i København eller Aarhus, så send os dit CV og en ansøgning.
Yderligere oplysninger om stillingen fås hos Philip Nørskov Alexandersen, Head of Data Insights, på PNA@wilke.dk eller +45 51 64 02 93.
Vi holder samtaler løbende. Tiltrædelse efter aftale. Læs mere om Wilke på wilke.dk.
Salary: Løn efter kvalifikationer

